top of page

ANDRE SYPROJEKTER

Marine Systuen specialiserer sig i produktion indenfor marine-, camping og sejlsportsområdet. Vi har dog ligeledes erfaring med at tænke ud af boksen og designe og fremstille mange andre typer syprojekter . Eksempelvis trailerpresenninger, overtræk til grill og havemøbler, udestue-, terasse- og pavillonsidevægge og meget andet. Har du et konkret syprojekt eller blot en idé, så kan vi højst sandsynligt hjælpe dig med at føre den ud i livet. Mulighederne er mange og begrænsningerne få. 

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe dit syprojekt og få et godt tilbud.

GALLERI

Få et indblik i vores projekter 

Vi opdaterer løbende denne side med billeder og korte beskrivelser af nogle af vores spændende projekter. Følg os også på instagram og facebook, hvis du er nysgerrig efter løbende indblik i vores forskellige projekter. 

Flybridge cover

Flybridge cover til BIRCHWOOD
Flybridge cover til BIRCHWOOD
Flybridge cover til BIRCHWOOD
Flybridge cover til BIRCHWOOD

Kunden ønskede sig nyt flybridge cover til sin fine Birchwood båd. Som ved fremstilling af alle typer kalecher og øvrige overdækninger, lagde vi ud med at lave en skabelon på båden og på den måde sikrede vi os, at coveret passer helt perfekt. Vi fik monteret det på en regnfuld september dag, hvor et sådan cover virkelig kan gøre underværker. 

Ny sprayhood, cockpittelt, lugedækken, overtræk til rorpind og "gardiner" til kalecheruder

Målsyet sprayhood- www.marinesystuen.dk
Målsyet cockpittelt- www.marinesystuen.dk
Lugedækken- www.marinesystuen.dk
Overtræk til rorpind- www.marinesystuen.dk

Man må sige, at kundens Bianca sejlbåd fik noget af en opgradering på udstyr. Der blev både lavet ny sprayhood, cockpittelt, lugedækken, overtræk til rorpind, samt en form for overdækning til kalecheruderne. Alt sammen blev fremstillet i den skarpe blå farve, som er populær for tiden. Vi kørte gerne fra Dragør til Køge af to omgange. Først for at lave skabeloner og derefter for at montere de færdigfremstillede produkter,

Selvom sejlsæsonen synger på sidste vers, så kan det altså være en god idé at få den slags ordnet i god tid inden næste sæson. 

Havnekaleche med særlig detalje til motorbåd 

Havnekaleche til Sessa motorbåd- www.marinesystuen.dk
Havnekaleche til Sessa motorbåd- www.marinesystuen.dk
Havnekaleche til Sessa motorbåd- www.marinesystuen.dk
Havnekaleche til Sessa motorbåd- www.marinesystuen.dk

På en flot sensommerdag monterede vi denne smarte havnekaleche på kundens lækre Sessa motorbåd. Som det ses på billederne, er lavet en speciel detalje, som giver en dejlig nem indgangsløsning selv med kalechen på. Som altid lagde vi ud med at lave en skabelon på båden for at sikre, at kalechen bliver udstrakt og helt perfekt til den pågældende båd. 

Som ofte nævnt, skal en kaleche betragtes som en investering i vedligeholdelsen af din båd. Selv hvis der som her er tale om en motorbåd, hvortil du ikke føler behov for at have kaleche under sejllads, så er det altså det værd at beskytte båden, når ikke den er i brug. 

Kite reparation- Flænge  

Foruden bådkalecher og lignende, beskæftiger vi os også en del med at lave kite reparationer- Her er et eksempel. Selv hvis man er forsigtig og passer rigtig godt på sit kiteudstyr, vil det fra tid til anden ske, at det vil trænge til en form for reparation. Som det kan ses på før-billedet, havde vores kunde fået pådraget sig en ordentlig flænge, som trænge til en god omgang igennem symaskinen. Som det ses på efter-billedet fik vi hurtigt kiten fin og klar til vandet igen. Vi laver mange forskellige former for kite reparationer, som du kan læse mere om her. Desuden er vi beliggende 2 minutter fra kitespottet på sydvestpynten. 

Kaleche reparation - Udskiftning af ruder 

Kaleche reparation. Udskiftning af ruder- www.marinesystuen.dk

Sejlsæsonen er snart slut for i år og det betyder, at det kan være en god idé med et eftersyn eller decideret reparation af din kaleche. Vi skifter lynlåse, eftersyer møre sømme, skifter ruder, reparerer flænger i kalechen og meget andet. 

Her er et eksempel på hvor stor en forskel et rudeskift kan gøre. Som det ses på billederne, kunne man før ruderne blev skiftet ikke rigtig se ud ad kalechens vinduer. Rudeskiftet har virkelig gjort underværker og givet kalechen, ja nærmest hele båden, et friskt pust. Så lidt skal der sommetider til. Kunden blev så begejstret for resultatet, at han var så sød at sende os før og efter billeder og vi må også selv sige, at resultatet er blevet super godt. 

Du kan læse mere om vores forskellige kaleche reparationer og priser her

Havnekaleche til Drabant 27

Havnekaleche i topgun dug til drabant 27- www.marinesystuen.dk
Havnekaleche i topgun dug til drabant 27- www.marinesystuen.dk

Det er altid dejligt, når en tilfreds kunde vender tilbage. Til kundens Drabant 27 hav de vi tidligere fremstillet både sprayhood, cockpittelt og bompresenning. Nu ønskede kunden en løsning til at beskytte sit teaktræs dæk. Derfor fremstillede vi en havnekaleche i topgun dug. Det er også denne højkvalitetsdug, som vi bruger når vi fremstiller vinterpresenninger. Dugen fra topgun er yderst holdbar og uv- og vandafvisende. Vil man som kunden her gerne beskytte sit dyrebare teak, eller i det hele taget skærme båden mod slitage kan det altså være en fornuftig investering. Du kan læse mere om vores vinterpresenninger her

Ny sprayhood og to havnekalecher til Glastron 205GT motorbåd

Ny sprayhood og havnekaleche til Glastron 205GT - www.marinesystuen.dk
Ny sprayhood og havnekaleche til Glastron 205GT - www.marinesystuen.dk
Ny sprayhood og havnekaleche til Glastron 205GT - www.marinesystuen.dk
Ny sprayhood og havnekaleche til Glastron 205GT - www.marinesystuen.dk

Kunden ønskede sig ny sprayhood, havnekaleche og kaleche til sidepladserne i front til motorbåden, så det fiksede vi. Det blev til dette fine sæt. Dugen i den sorte farve kan altså noget og giver kalecherne et tidsløst og elegant look. Er man til mere spræl, så er der heldigvis også en hel farvepalette at vælge ud fra. 

Ny sprayhood og cockpittelt 

Ny målsyet sprayhood og cockpittelt til  Sealine Ambassador- www.marinesystuen.dk
Ny målsyet sprayhood og cockpittelt til  Sealine Ambassador- www.marinesystuen.dk
Ny målsyet sprayhood og cockpittelt til  Sealine Ambassador- www.marinesystuen.dk
Ny målsyet sprayhood og cockpittelt til  Sealine Ambassador- www.marinesystuen.dk

Vores kunders gamle kaleche var blevet godt mør og hverken særlig funktionel eller attraktiv længere. Den trængte bestemt til en opgradering, så de bestilte ny sprayhood og cockpittelt hos os i en flot grå farve. Selvom kundernes båd holder til i Korsør, over en times kørsel fra vores værksted i Dragør, kørte vi for et mindre kørselstillæg glædeligt vejen. Som altid lagde vi ud med at lave en nøjagtig skabelon, hvorefter vi fortsatte arbejdet på værkstedet. Det blev til en flot ny sprayhood og cockpittelt, med masser lysindfald igennem de store ruder. Kalechen pynter nu rigtig fint på kundernes Sealine Ambassador 285 motorbåd. 

Sprayhood, cockpittelt og lazybag til Drabant 27   

Sprayhood og cockpittelt til Drabant 27. Marinesystuen.dk
Sprayhood og cockpittelt til Drabant 27- marinesystuen.dk
Sprayhood og cockpittelt til Drabant 27- marinesystuen.dk
Sprayhood og cockpittelt til Drabant 27- marinesystuen.dk
Sprayhood og cockpittelt til Drabant 27- marinesystuen.dk

Vores kunde ønskede et nyt friskt kalechesæt til sin fine sejlbåd Drabant 27. Der skulle laves både sprayhood, cockpittelt og ny lazybag. Billedet er dog taget inden den nye laybag blev monteret, så det er kundens gamle bompresenning der kan ses.
Der blev først lavet bøjler og monteret knapper på båden, hvorefter vi som altid gik i gang med at lave en skabelon ude på båden. Som vi altid nævner, vil vi til hver en tid råde til at nye kalecher fremstilles ud fra en skabelon, som laves på den pågældende båd. Selvom nogle kalechemagere tilbyder at lave kalecher ud fra en standardskabelon, som i udgangspunktet passer til bådmodellen, eller ved at bruge den gamle kaleche som skabelon, så fraråder vi altså denne fremgangsmåde- Ja, vi vil faktisk slet ikke bruge den. Selvom der godt nok måske kan spares en smule tid (Med tryk på en smule), så risikerer man et mindre godt resultat. Selvom kalechemageren muligvis tidligere har lavet kalecher til samme bådtype og har skabelonerne liggende, er det ofte set, at der hist og her kan være et par centimeter til forskel i målene selv på to ens bådmodeller. Selv nogle få centimeter kan komme til at gøre en afgørende forskel for resultatet, som risikerer ikke at blive så udstrakt og dermed både funktionelt og pænt som det gerne skulle være. Om ikke andet fik vi dette fine sæt i den flotte blå farve færdigt. Kunden blev super glad for det og vi er nu også godt tilfredse med resultatet. 

Solsejl og læsejl til terrasse 

Målsyet solsejl og læsejl til terrasse- marinesystuen.dk
Målsyet solsejl og læsejl til terrasse- marinesystuen.dk
Målsyet solsejl og læsejl til terrasse- marinesystuen.dk
Målsyet solsejl og læsejl til terrasse- marinesystuen.dk

Ønsket var at få skygge og læ på terrassen, så det kom der med et stilfuldt solsejl og læsejl, som samtidig også skaber intimitet og pynter fint. Kunden her har valgt dug i en klassisk afdæmpet farve, men der kan vælges imellem mange farvenuancer i. Vi bruger dug fra Serge Ferrari, som er a særligt holdbar til solsejl, da den er uv-ressistent. Der kan vælges imellem en vandafvisende og ikke-vandafvisende variant. 

Vælger du som vores kunde her et custom made solsejl til terrasse eller altan, får du en højkvalitetsløsning. Solsejlets størrelse og form kan tilpasses helt efter dine ønsker, dugen er af allerhøjeste kvalitet og du får udført et solidt syarbejde, så du kan glæde dig over resultatet i mange sæsoner. 

Sprayhood og cockpittelt 

Målsyet sprayhood- marinesystyen.dk
Skræddersyet sprayhood og cockpittelt- marinesystyen.dk

Vi mener at alle både, også de mindre af slagsen, fortjener funktionelle og lækre kalecher, som både beskytter imod slitage og ikke mindst giver komfort når man er ombord. Det var vores kunde helt enig i. Så vi fik fremstillet et sæt- Sprayhood og cockpittelt i en flot lys farve, som matcher båden så fint og som virkelig også gør meget godt for det visuelle helhedsindtryk. Resultatet er både ejer og vi rigtig tilfredse med. Nu kan båden nydes i alt slags vejr. 

Eftersyning af biminitop

Bimini top eftersyning- marinesystuen.dk

Før og efter billede viser, hvordan en eftersyning kan gøre underværker. Kundens biminitop trængte i den grad til en genopfriskning. Der blev lavet en grundig eftersyning og strammet godt op, hvilket bestemt ikke er gået ubemærket hen. Biminitoppen blev igen fin og dens levetid blev i hvert fald også forlænget. 

Fremstilling af ny bådkaleche- Processen 

Skabelon til ny bådkaleche- www.marinesystuen.dk
Skabelon til ny sprayhood- www.marinesystuen.dk

Når vi går i gang med at fremstille din nye målsyede bådkaleche, uanset om det er et cockpittelt, en havnekaleche eller anden type, starter vi altid med at lave en skabelon på båden. Hertil bruger vi den grå fibertex dug, som er et let materiale,  ideelt til formålet. Vi laver en helt nøjagtig skabelon, ved at tilpasse dugen og få den til at sidde nøjagtig sådan som kalechen skal sidde på båden. 

Placering af kalechens lynlåse, ruder og vinkler optegnes også på skabelonen. Efterfølgende på værkstedet optegnes det hele endnu mere præcist og der laves udskæringer, hvorefter kalechen bliver syet i canvas dugen. Derefter er kalechen lige som den skal være og klar til montering. 

Vi vil til hver en tid råde til at nye bådkalecher fremstilles på denne måde, altså ud fra en skabelon som laves på den pågældende båd. Selvom nogle kalechemagere tilbyder at lave kalecher ud fra en standardskabelon, som i udgangspunktet passer til bådmodellen, eller ved at bruge den gamle kaleche og lave en kopi af den, så fraråder vi altså denne fremgangsmåde og bruger den aldrig selv. Selvom der godt nok måske kan spares en smule tid (Med tryk på en smule), så risikerer man et mindre godt resultat. Selvom kalechemageren muligvis tidligere har lavet kalecher til samme bådtype og har skabelonerne liggende, er det ofte set, at der hist og her kan være et par centimeter til forskel i målene selv på to ens bådmodeller. Selv nogle få centimeter kan komme til at gøre en afgørende forskel for resultatet, som risikerer ikke at blive så udstrakt og dermed både funktionelt og pænt som det gerne skulle være. Vi har også oplevet kalechemagere, som efter montering af kalechen fortsat laver tilpasninger og justeringer af overskydende dug eller andre rettelser. Det mener vi er et værre dobbelarbejde og resultatet bliver oftest heller ikke ligeså godt, som når man bruger vores fremgangsmåde og sørger for at kalechen bliver fin og tilpasset i første forsøg. 

bottom of page